Ny Netto på ’Bryggen’
En ny Netto-butik står på spring til at åbne på Islands Brygge i København.
Der er tale om en 1140 kvadratmeter stor dagligvarebutik i den sydlige ende af ’Bryggen,’ der efter planen åbner til efteråret.
Det skriver lokalavisen Bryggebladet.
Netto rykker ind i en nyopført bygning kaldet Castor, der aktuelt står tom. Netto har allerede været på pletten og opsat en gul plaktat med Nettos skottie-hund, der varsler, at en ny butik er på vej.
Netto regner med, at de får byggetilladelse og kan gå i gang med den nye butik efter sommerferien.
Kilde: https://www.bryggebladet.dk/